14. november 2018

I weekenden er der stort julemarked på Fængslet

Æbleskiver, julekor, kunsthåndværk og fakler – og brændte mandler, julepynt, julemand og pyntegran. Alt dette, og meget mere til, har vi samlet i en gigantisk pakke, der først må åbnes den 17. november. Det forpligter jo at danne rammen for et af årets første julemarkeder!

Kort sagt, så sørger vi for alt det julede – det eneste, du skal huske, er at medbringe familien.

Tag en spadseretur langs den hyggelige juleallé med telte, fakler og bålfade. Stands op og lyt med, når koret synger julen ind, eller besøg julemanden, der sidder og arbejder på sin liste i gården.

Hvis I bliver sultne efter æbleskiver – hvilket er en helt legal slags sult – så sørger en specialfremstillet, kæmpe æbleskivepande for, at alle munde bliver mætte. For de voksne er det oplagt at supplere med en kop gløgg tilberedt over bål.

Traditionen tro kan I gå på opdagelse i Designcellerne i Arresten, hvor små designvirksomheder sidder klar med deres fineste kreationer.

I Snedkeriet finder I alle de hjemmelavede sysler – mon ikke I falder over et supplement til julepynten?

Og i Magasinet er der stillet op med de bedste gaveidéer inden for design, kunsthåndværk, retro/vintage og brugskunst.

Der er også et helt delikatesseområde, hvor I kan smage på julens fristelser og købe lækkerierne med hjem.

'Jul på FÆNGSLET' bliver større end nogensinde før. Og med meget mere julehygge. Så tag hele familien med og kick-start julestemningen!

Lørdag åbent fra kl. 10:0018:00
Søndag åbent kl. 10:0017:00

Entré: 40 kr. for voksne - børn under 12 er gratis.

Læs mere her

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble