21. april 2026

AC Horsens har fået en forrygende start på oprykningsspillet - i aften mod EFB.

Nyt håb er pludselig og uventet opstået i AC Horsens, efter at have reduceret afstanden til oprykning fra 9 til 5 points i 3 kampe! 

AC Horsens kan i aften kl. 18 på Hybel Arena Horsens spille sig helt ind i topstriden om de to attraktive oprykningspladser til Superligaen. 

Efter 0-4 nederlaget til Hvidovre i grundspillets sidste kamp, meddelte sportsdirektør Esben Hansen, at oprykningen ikke længere var et mål og at der ville sigtes længere ud i horisonten. 

Vendepunktet for AC Horsens
Assistenttræner Mads Kristensen overtog fra David Nielsen, som ikke formåede at forløse truppens potentiale. Det er til gengæld lykkedes for Mads, der har fokuseret på at skabe en stærk defensiv bestående af Matej Delac, Victor Pálsson, Mikkel Kubijbida, Ole Kolskogen og Tapé Christ + en stærkt spillede Karlo Lusavec lige foran 4-back kæden. Det har resulteret i 3 x clean sheet og 7 points i de tre første kampe. 

Perspektivet
I aften spiller AC Horsens mod Esbjerg FB, Hvidovre IF møder Kolding IF på hjemmebane og Hillerød Fodbold møder Lyngby IF. Med en sejr til De Gule og endnu mere medgang i forhold til de andre resulater, så kan AC Horsens i aften være blot 2 point fra oprykning med 6 kampe og 16 points at spille om. 

Det er blevet forår, det er blevet varmere og solen skinner fra en klar himmel - lad os håbe det er signalet til en stor aften på Hybel Arena Horsens. 

Mød op og støt spillerne til en god præstation. 
Book din billet her: Billetter & Sæsonkort | AC Horsens Eventii

BEST OF Horsens
Skribent Jørn Simmenæs

acac.png

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble