Karsten Heilskov Pedersen og Intersport er klar med ny taktik og spilsystem.

Den tidligere AC Horsens angriber og Team Account Manager hos Hummel Karsten Heilskov Pedersen, er kommet hjem og vil skabe nye rammer for den optimale shoppingoplevelse hos Intersport på Torvet. 

Med sin kæmpe store erfaring i sportens verden, både som aktiv udøver og som Hummels udstrakte hånd til klubber i Danmark, Europa og i hele verden, så har Karsten valgt en ny banehalvdel hos Intersport i Horsens. Karsten er indtrådt i ejerkredsen og udnævnt til administrerende direktør i byens største sportsbutik. 

Den nye taktik
Karsten har som angriber i sine 87 kampe for AC Horsens haft fokus på at underholde publikum på stadion. Det ligger dybt i blodet på Karsten, der på samme måde med sætte al fokus ind på, at kundeoplevelsen hos Intersport skal være i toppen af Superligaen.  

- Jeg har et ønske om, at ligeså snart en kunde træder ind af døren, så skal alle sanser komme i spil. Både alt det visuelle og det følelsesmæssige, samt det at give den bedste og meget personlige rådgivning, fortæller Karsten om sine planer i Intersport. 

Det rette team
Som på ethvert kompetent fodboldhold, så er det også vigtigt for Karsten, at hele teamet hos Intersport er det rette og klar til at yde sit bedste, ved enhver kontakt med kunden. 

- Jeg sammenligner det med, at enhver krumme på en tallerken vurderes på en restaurant. Sådan er det også her. Vi skal være de bedste hele vejen rundt om den optimale shoppingoplevelse, fra start til slut, fortæller Karsten. 

Butik og klub
Butikken med hovedindgang fra Torvet er på 1.500 m2 og fyldt med alt indenfor sportsudstyr - ja, til alle sportsgrene lige fra fodbold og håndbold til bordtennis og skisport. 

Udover det store sortiment i butikken, så er Intersport også eksperter i leverancer og aftaler med klubber og foreninger i lokalområdet. Med Karsten´s ankomst og enorme viden på det område, vil han ganske givet kunne tiltrække nye og flere klubber. Et projekt som Karsten, sammen med de ansvarlige i klubafdelingen, glæder sig til at tage hul på i 2025. 

Vi håber at se dig hos Intersport på Torvet i Horsens - velkommen.

Team Intersport foto foroven f.v.: 
Camilla Heilskov Pedersen, Henrik Møller, Bo Jensen, Karsten Heilskov Pedersen, Christian Sørensen, Henrik Truelsen, Frederik Skjønnemann Rahbek, Laura Jakobsen og Nelli Kjeldsen. Forhindret Anja Rasmussen.

Intersport Horsens


Følg med på Facebook

bubble