Landsdelens største garnforretning ligger i Horsens.
Ægteparret Manja Dugart og Henning Geertsen har mere end 30 års erfaring i en verden fyldt op med garn, stoffer og symaskiner.
Når man går ind ad døren til Manja Garn på Ormhøjgårdvej i Horsens, kommer man ind i intet mindre end et garn-mekka. 500 m2 butikslokale spækket med uanede mængder af garner i alverdens farver og kvaliteter. Dertil kommer alverdens tilbehør til strikning, hækling, brodering og syning.
Blandt alle gængse garn-mærkerne og special-garner har butikken fået sit helt eget mærke ”Manja”, som er en bomuldsgarn no. 8 og findes i 39 farver. Det lader sig kun gøre, når der er tale om et betydeligt salg.
Er symaskinen gået i stykker, er der gode chancer for at Henning Geertsen kan fikse det, eller også står Henning klar i symaskine-afdelingen med gode råd og vejledning ved køb af ny.
Rolle-fordelingen er rimelig klar: Manja er eksperten i garner og stoffer og Henning står for salg af symaskiner og reparationsafdelingen.
Som nabo til garnforretningen har Henning og Manja indrettet en tilsvarende stor stof-afdelingen, 400 m2 fyldt stofruller og tilbehør. Garntrolden i form af Manja har fået sin tro makker; Stoftrolden.
Både hos Garntrolden og Stoftrolden har ægteparret rigtig mange stamkunder, som kommer igen og igen på grund af den uformelle og hyggelige stemning som også betyder, man trækker rigtig mange kunder fra oplandet, og helt fra Vejle kommer der mange kunder.
Men selvfølgelige er der også plads til nye – Manja og Henning samler kun på tilfredse kunder.
Manja Garn- og Stoftrolden har åben:
Tirsdag-fredag kl. 11.00-17.00
Lørdag kl. 10-13.
Mandag lukket.