Petrowsky - markant aktør indenfor VVS og ventilation i Horsens. 

Med opkøbet af Chr. Beck & Søn og derefter Lund-Kørup VVS har Petrowsky VVS indtaget Horsens. Indehaver Lars Petrowsky glæder sig over den flotte velkomst til byen.

Petrowsky A/S er en moderne, familieejet installations- og servicevirksomhed med stærke kompetencer inden for VVS, ventilation, gas, energioptimering og blik. 

Petrowsky har mange års erfaring som både fag- og hovedentreprenør og løser med lige stor faglighed og engagement såvel mindre som større projektopgaver. Kundekredsen spænder bredt inden for industri, erhverv, offentlige institutioner, boligforeninger og den private sektor. Troværdighed og tillid er afgørende værdier for os. Petrowsky indgår gerne i tæt dialog med kunderne for i fællesskab at vælge den rigtige løsning.

Petrowsky beskæftiger knap 50 montører, teknikere, projektledere, energivejledere, ingeniører og lærlinge. Alle i team Petrowsky brænder for VVS-faget og tror på, at faglig og personlig udvikling er afgørende parametre for succes og trivsel. Derfor udvikler og uddanner medarbejdere sig løbende, så alle er opdateret på ny teknologi, viden og løsninger.

Siden Petrowsky blev etableret i 1973 af Erik Petrowsky i Vejle er det gået stærkt.

Virksomheden har udviklet sig fra at være en traditionel VVS-installatør til en højt specialiserede installations- og servicevirksomhed, hvor medarbejderne mestrer at kombinere ny teknologi, moderne teknikker med faglig erfaring og det gode håndværk.

Styrket i Horsens
Petrowsky A/S købte for to år siden Chr. Beck & Søn, deriblandt overtagelsen af de 18 ansatte. Derefter købte Lars Petrowsky også Lund-Kørup VVS i Lund ved Horsens. Petrowsky A/S overtager kundelister, markedsandele og vil fortsætte det gode håndværk, som både Chr. Beck & Søn og Lund-Kørup altid har været kendt for i Horsens og omegn.

– Vi er glad for vores virke i Horsens. Det var naturligt for os at kigge på muligheden for at positionere os yderligere i byen, og både værdimæssigt og håndværksmæssigt passede Lund-Kørup VVS perfekt til det udtryk, som vi selv er kendt for. Det gælder sig for både Petrowsky og Chr. Beck & Søn, understreger Lars Petrowsky.


pefb1902995_753143088029285_965482110_n.png

 


Følg med på Facebook

bubble