AC Horsens
AC Horsens - hele byens fodboldhold
AC Horsens (Alliance Club Horsens) blev stiftet i 1994 og holder til på CASA Arena i Horsens. AC Horsens ønsker at skabe sportslige resultater med 1. holdstruppen og ned gennem ungdomsrækkerne. Vi arbejder hårdt og lægger som klub vægt på ydmyghed.
Et samarbejde med AC Horsens betyder, at du kan opleve fodbold, forretning og fornøjelse gå op i en højere enhed samtidig med, at du får adgang til et meget attraktivt netværk og mulighed for at invitere dine kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere til unikke oplevelser.
Vi byder på moderne og eksklusive faciliteter, som gør det attraktivt at være en del af AC Horsens, hvor vi tilbyder oplevelser ud over det sædvanlige – både på kampdage og ved mange andre begivenheder.
Vores faciliteter er ideelle til kurser, møder og udstillinger samt sociale sammenkomster både for firmaer og private.
Der er rig mulighed for at arrangere firmaets eget førkampsarrangement med inviterede gæster eller forretningsforbindelser enten som deltagere i vores VIP-arrangement i Hansen/Nissen Loungen eller i en skybox.
AC Horsens’ sponsornetværk har udviklet sig til at være et af områdets største erhvervsnetværk, hvor der er plads til alle virksomheder.
Fodbolden er omdrejningspunktet, men netværket er den vigtigste medspiller, og vi arbejder hele tiden på at optimere netværket, så vores sponsorer får maksimalt udbytte af deres engagement.
Et væsentligt aktiv er vores hjemmekampe med de populære førkampsarrangementer. Herudover har vi en række arrangementer, der byder på et væld af muligheder, f.eks. netværks- og temamøder, kulturoplevelser, golf- og fodboldturnering, erhvervsmesse og meget mere.
Der er mange muligheder for at eksponere sit firma både på og uden for banen i form af LED-bander, storskærme, faste bander, stadionspot, bannerreklamer, annoncer og kampsponsorater.
Fleksibilitet er nøgleordet for vores sponsorkoncept, for virksomheder har vidt forskellige behov og ønsker til et engagement i AC Horsens. Derfor er det op til den enkelte virksomhed, i dialog med os, at sammensætte sin egen skræddersyede løsning ud fra vores ydelser. Det skaber grundlag for en attraktiv samarbejdsaftale.