17. marts 2020

Et kærligt råb om hjælp
- oplevelser til halv pris.

I en tid som denne er det vigtigt at se fremad - at have noget at glæde sig til. 

Gran, Møhr og GranBar i Horsens glæder sig til at give jer oplevelser igen, til at forkæle jer og til at hygge om jer.

Vi har brug for jeres hjælp

- sådan lyder det fra Gran familien, ikke for at kunne overleve men for at komme stærke ud på den anden side. 

Køb oplevelser til halv pris

Forkæl jer selv, forkæl dine nærmeste, forkæl dine ansatte. Køb én eller flere af Gran's oplevelser så du kan invitere ud til din kommende fødselsdag, så du igen kan samle dit personale, dine venner og veninder, din loge, din kortklub, dine frivillige. Køb oplevelser til alle de arrangementer der ikke kunne eller kan blive afholdt grundet corona.

  • GRANHYGGE
    Helaftensoplevelse inkl. Velkomstbobler - 3 retters sæsonmenu - Vinmenu
    Normalpris 589 - KØB NU 300
    KØB HER

  • SMAGEN AF MØHR
    Tasting menu inkl. 5 Appetizers - Bobler - 5 Retters menu - Vinmenu
    Normalpris 995 - KØB NU 500
    KØB HER

  • GRANBAR
    TAPAS TOGO til 2 personer inkl. en flaske cava - Stor tapastur gennem 9 klassiske og moderne tapasserveringer
    Normalpris 815 - KØB NU 400
    KØB HER

    (Gavekort gælder i 12 måneder)

Gran kæmper videre

Gæsterne tog statsministerens anbefalinger seriøse - og det samme gjorde Gran, Granbar og Møhr. Onsdag klokken 23.00 lukkede GRAN drengene alle deres butikker ned med øjeblikkelig virkning. Argumentet var, og er stadig, klart. "Vores ansatte skal ikke udsættes for smittefare - eller udsætte andre for samme".

Nogen kæmper videre for at bevare en del af deres omsætning, GRAN drengene kæmper også videre for at sikre deres ansatte og deres 3 dejlige spisesteder; Gran, Granbar og Møhr.

"Vi kæmper for at alle vores ansatte, og alle jer, skal komme hele ud på den anden side. Vi kommer alle til at tabe økonomisk i den kommende tid, men vi skal ikke miste nogen tæt på os" sådan lyder det fra indehaver Eoin Magill.

10 fantastiske år 

Den 28. maj er det 10 år siden at Gran åbnede i Horsens. Her snart ti år senere forkæler Gran familien ca. 150.000 gæster om året i deres tre butikker - Gran, Møhr og Granbar.

Igennem de 10 år har de uddannet kokkeelever, tjenerelever og sommeliers - både ølsommelier og vinsommelier. De har fjernet alt gæld og investeret alt overskud i udvidelse, ombygning og indretning. De er gået fra én cafe til en cafe, en restaurant, en bar, Horsens mindste hotel og en masse specialbyggede foodtrucks. De har præsenteret jer for et hav at kunstnere til deres mange intimkoncerter, forkælet med tasting menuer, hygget med latteart og lækker brunch, festet med cocktails og DJs. Gran familien har gjort alt for at støtte op om Horsens’ kulturliv samt alle de mindre tiltag og organisationer i lokalområdet. "Vi er dybt taknemlige og meget ydmyge for alt dette - og gør alt for at vende tilbage lige så stærke" siger indehaver Rasmus Sandholm.

Mere end en familie

"Vi gør alt for at alle vores 49 ansatte kan vende tilbage, når vi åbner igen. Vores ansatte er mere end det - det er vores familie. Vi kalder dem Granfamilien. En familie står sammen i krisetider - og det har vi virkelig mærket den sidste uge. Vi er jer evigt taknemlige." sådan lyder de afsluttende ord fra indehaver Claus Hald. 
Hjælp GRAN familien med at stå stærke, når de igen åbner deres fantastiske spisesteder, som bestemt sætter sit aftryk på cafe- og restaurationslivet i Horsens. Tre steder byen kan være og ER rigtig stolte af. 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble