19. december 2021

Jørgen Møller, direktør i HH Elite, sender info til håndbold interesserede i Horsens. 

HH Elite sluttede efteråret flot og spillede sig ind i TOP-8, som er målsætningen for sæsonen. Her følger direktørens information. 

Det er med stor glæde, at jeg kan informere om, at vi har forlænget kontrakten med Maria Mose Vestergaard for de kommende 2 år. Dette både for hendes aftale som håndboldspiller, men også hendes aftale om at løse SOME opgaver for HH Elite.

Både Mose og vi har været meget tilfredse med samarbejdet både på og uden for banen, så det har været lige til højre ”hånden” at forlænge. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet de kommende år.

Anne Sofie Filtenborg Nielsen har ligeledes underskrevet en kontrakt for de kommende 2 år. "Anso" har, specielt her er efteråret løftet sit spil, og begge parter tror, at vi sammen kan udvikle yderligere kompetencer. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

I forbindelse med Amalie Grøn´s alvorlige skade, er blevet opereret her for et par dage siden, har vi valgt at se til HH U19. Det betyder, at vi har aftalt, at Freja Hauge og Maria Højgaard på skift er med til vore kampe her i foråret. Med denne løsning kan de begge også spille U19 og dermed fortsat være en del at dette setup. En løsning hvor både Freja og Maria får mulighed at prøve sig af på øverste hylde.

Nyt fra sponsorerne
Vi får løbende materiale fra jer sponsorer, som I ønsker at vi skal sende ud. Vi har en del liggende, hvorfor noget følger her og resten kommer i næste uge sammen med julehilsen og status.

Vores speaker Erik Frisk har følgende appel – et formål som jeg som kræftpatient kun kan støtte:

Kære sponsorer i HH Elite. Min kammerat Jonas Andersen og jeg skal den 24. december ud på vores årlige jule gåtur på små 12-14 km. Vi vil igen i år forsøge at gøre en forskel, nemlig ved at donere til kræftens bekæmpelse (Horsens afdeling). Sidste år indsamlede vi 13.135 kr til dem, så vi håber meget I vil være med til at gøre en forskel. Donation sendes på mobilepay 9389PT. På forhånd tak.

Jonas Andersen og Erik Frisk 

Olsens Bryghus nye i HH Elite

Vi har indgået en sponsoraftale med Jan fra Olsens Bryghus, der i den forbindelse har lavet en special HH Elite øl. 

Dette er en gaveæske med 5 øl a´0,5 liter. Prisen for en æske er kr. 200,00 + moms = kr. 250.00. Betaling på mobilpay eller ved fremsendelse af faktura. Ved køb af 10 æsker tilbyder vi at levere ud UB. Læs evt. mere om øllen på vores webshop på www.hhelite.dk 

Vender tilbage næste uge – god weekend når I når dertil

Med venlig hilsen

Jørgen Møller
Direktør HHElite A/S

Tlf.: +45 2529 7275

Mail: jorgen.moller@hhelite.dk

 
hh_elite_bund_banner_best-of-horsens.jpg

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble