9. november 2020

Oplev Thomas Grønnemark - præsenteret af AC Horsens og FOF Sydøstjylland.

Lokale Thomas Grønnemark er blevet international kendt for at være den bedste i verdenen til at få det maksimale ud af et indkast i fodbold. Torsdag den 3. december 2020 går Thomas på scenen med foredraget "Hvorfor har ingen dog tænkt på det?"

Thomas Grønnemark er på kort tid blevet ”talk of the town” blandt Europas førende fodboldklubber. Han er blevet omtalt i medier som Forbes, Bild, New York Times, Wall Street Journal og i fodboldmedier verden over. For hvordan har det kunne lade sig gøre for en dansk SFO pædagog, at disrupte et af klodens mest studerede og omtalte fænomener – nemlig fodboldspillet?​

Før Thomas Grønnemarks metoder ramte Premier League og Champions League vinderne fra Liverpool, ragede indkast de fleste spillere, trænere og fans en høstblomst. Selv kommentatorerne gad ikke engang at kommentere på et elendigt indkast. Det har været accepteret at man tabte bolden på ca. 50% af alle de 40-60 indkast der er i en fodboldkamp på topplan.​

For 12 år siden så Thomas Grønnemark dette ”hul” i fodboldspillet. Det undrede ham at ingen så indkastet som en oplagt mulighed frem for noget spilafbrydende. Havde spillere været lige så dårlige med fødderne som de var til indkast, havde de spillet i serie 4. Thomas gik i gang med at analysere og studere indkastet. Samtidig begyndte han at træne på lange indkast, hvor han til for ganske nylig var verdensrekordholder.​

I dag træner Thomas ud fra sit eget koncept: The long, the fast and the clever Throw-in. ​

Siden Liverpools populære træner, Jürgen Klopp personligt ringede til Thomas, er han blevet stærkt efterspurgt blandt de absolutte storklubber verden over. Han er en fast del af bl.a. Liverpools trænerteam, hvor han træner verdensstjerner som Salah, Firmino, Mane og Wijnaldum.​

Effekten af Thomas´ inspiration og træning, taler for sig selv. Før Thomas kom til Liverpool lå klubben nummer tredje sidst i Premier League på indkaststatistikken. Nu er de nummer et i ligaen og nummer to i Europa – kun overgået af FC Midtjylland, som Thomas også har trænet. FCM har over 4 sæsoner scoret 36 mål direkte afledt af et indkast. 36 mål – på et indgreb, hvor mange hold fortsat bare prøver at komme fornuftigt af med bolden.​

Med udgangspunkt i sin opfindelse af indkastteorien og den rejse han har været på, giver Thomas i dette foredrag jer inspiration til bl.a.​

  • Hvordan I kan udnytte jeres eksisterende ressourcer bedre?​
  • Hvordan I kan hente stor inspiration hos både konkurrenter og i andre brancher.​
  • Hvorfor I skal turde være til grin for at få succes.​
  • Hvorfor man skal turde være nysgerrig og risikere at spørge dumt.
  • Hvordan det er at være en del af en af verdens største kulturinstitutioner – LFC – YNWA

Foredraget udbydes i samarbejde med AC Horsens

Om Thomas Grønnemark

Jeg bliver betegnet som ”gnisten”, der sætter fut i tingene. Om det er i de daglige arbejdsgange, i den halvtørre temadag, til generalforsamlingen eller en helt fjerde sammenhæng, er underordnet. Medicinen er den samme, fordi det hele handler om mennesker.

Køb din billet her. 


Besøg FOF Sydøstjylland her på BEST OF Horsens.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble