Hansen/Nissen - since 1953! Det fejres lige nu og frem til lørdag med masser af tilbud og livemusik.
Kirsten og Carl Erik le Fevre var indbegrebet af dame- og herretøj. Siden 2010 har Martin le Fevre været kaptajnen på skibet og kan i disse dage fejre forretningens imponerende 70 års jubilæum.
Hansen/Nissen er en legendarisk forretning i Horsens med stor betydning for detailhandlen i Horsens gennem rigtig mange år. Det samme gælder Hansen/Nissens store opbakning til den lokale sport og kultur.
I dag torsdag, i morgen fredag med længere åbent - og lørdag med bl.a. livemusik af Esben Kronborg, det er den festlige menu, naturligvis krydret med en kold øl eller et dejligt glas vin - i alle tre dage.
BEST OF Horsens har været på besøg hos Martin til en snak om 70 års jubilæet.