6. december 2022

BEST OF Horsens har været på Tour de Søndergade - og er helt løftet af det...!

Nyhederne fylder os med mindre gode tendenser i detailhandlen, derfor glæder det mig rigtig meget, at der på dagens rundtur i BEST OF-butikkerne, var masser af mennesker og trafik.

Midtbyen i Horsens er klædt i julestemninger og butikkerne står klar med verdens bedste service og det største smil hos personalet. Præcis som jeg havde håbet på, fordi julehandlen er så vigtig for hele årets omsætning. 

Jeg har tidligere udtrykt det klare ønske, at alle 94.000 borgere i kommunen dropper nethandel og i stedet handler i de fysiske butikker i Gedved, Brædstrup og Horsens. 

Nethandel i udenlandske hænder
Ved et køb på nettet sendes dine penge ofte i udenlandske hænder, hvilket jeg syntes er ærgerligt - når vi netop nu har muligheden for at bakke op om detalihandlen og de mange fine butikker i vores kommune. 

Derfor er det glædeligt, når butiksindehavere taler om en god start på december og med plus index i forhold til sidste år. Det er drømmemusik i vores øre på BEST OF Horsens og virkelig motiverende til fortsat at gøre alt hvad vi kan for, at profilere de lokale butikker og spisesteder. 

Der er mange gode argumenter for at shoppe fysisk i en butik:
1. Face-to-face med et menneske! 
2. En ekspert, der vil gøre alt for at hjælpe dig
3. Føle og mærke varen
4. Få varen med hjem med det samme
5. Mærke stemningen og kulturen i butikken
6. Den ekstra service, at få varen pakket flot ind
7. Let adgang til evt. at bytte varen

Der er mange gode argumenter for at besøge bylivet:
1. Du bliver smittet af den gode julestemning
2. Du får hilst på folk du kender og ønsket god jul
3. Der er væresteder og lege muligheder for børnene
4. Byerne og butikkerne er flot pyntet op til jul
5. Du kan afslutte juleshoppingen med en kold juleøl og dejlig mad 

Efter dagens besøg hos mange BEST OF-butikker, er optimismen steget i håbet om, at borgerne i Horsens Kommune vil handle i de lokale butikker, frem for nethandel og i nabobyer. 

Det var lige dagens positive signaler fra BEST OF Horsens, tak fordi du læste med hele vejen. 

På gensyn ude i de fysiske butikker. 

Jørn Simmenæs
BEST OF Horsens
www.bestofhorsens.dk 

anne_simme_jul_best-of-horsens_i-horsens.jpg

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble