30. april 2025

What! Louis Nielsen har på grund af lykkelige omstændigheder lukket på lørdag - og søndag! 

Medarbejderne hos Louis Nielsen Horsens skal til seminar og fest på lørdag, hvor de alle bliver hædret for at være Danmarks Bedste Arbejdsplads for tredje år i træk.

Glæden og stoltheden er stor hos indehaverne Lise Lønstrup og Lars Walther - og naturligvis hele teamet hos Louis Nielsen på Søndergade og hos alle Louis Nielsen butikker i hele Danmark. 

For tredje år i træk løber de med titlen "Danmarks Bedste Arbejdsplads", hvilket er imponerende i det fine selskab af tusindvis af virksomheder og butikker rundt i hele Danmark. 

Det bliver en helt anderledes lørdag!
I stedet for synsprøver og rådgivning om briller, kontaktlinser og øjensundhed står der seminar og medarbejderfest i kalenderen for medarbejderne i Louis Nielsen Horsens lørdag den 3. maj.  

De er alle inviteret til Herning for at mødes med flere end 800 kolleger. Derfor har butikken lukket lørdag og søndag og åbner først igen mandag den 5. maj.  

Chefoptiker Lise Lønstrup og butikschef Lars Walther, som ejer butikken, glæder sig til at fejre to nye priser med kollegerne fra Louis Nielsen Horsens og fra alle de andre 78 butikker samt kædens hovedkontor.  

I starten af april blev Louis Nielsen for tredje år i træk kåret den Danmarks bedste arbejdsplads med flere end 500 medarbejdere. Samtidig fik Louis Nielsen også titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år.  

Hyldest til de unge
Administrerende direktør i Louis Nielsen Mads Nygaard glæder sig til at forkæle alle medarbejdere med fagligt input og socialt samvær: 

- Vi lukker butikkerne en enkelt weekend, så alle os i Louis Nielsen har mulighed for at mødes. Her skal vi fejre vores titler som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje gang i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge. Den årlige medarbejderfest er noget, de unge især er glade for, så vi giver dem en ekstra god oplevelse i år, siger Mads Nygaard. 

Programmet og underholdningen er dog hemmeligt, så direktøren kan ikke afsløre mere. 

Flere end 800 medarbejdere vil deltage i festen den 3. maj. Det er en årlig begivenhed, som betyder meget for sammenholdet i den enkelte butik og på tværs af butikker, fortæller Mads Nygaard: 

- Vores medarbejdere er glade for, at vi kan dyrke fællesskabet sammen. Det er med til at gøre Louis Nielsen til en god arbejdsplads, at vi kender hinanden på kryds og tværs og kan være sammen om andet end arbejdet. Derfor prioriterer vi, at alle får mulighed for at komme med den ene dag om året, siger Mads Nygaard.  

Louis Nielsen Horsens åbner igen mandag den 5. maj. 

Værd at vide:
Louis Nielsen Horsens holder lukket i weekenden den 3.-4. maj.

Alle butikkens medarbejdere er inviteret til det årlige seminar og fest i Herning med flere end 800 Louis Nielsen-kolleger.  

Louis Nielsen er i april 2025 blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for arbejdspladser med +500 medarbejdere for tredje år i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år.

Kåringen er lavet af den internationale arbejdskulturorganisation Great Place To Work. 

Louis Nielsen i Horsens er den del af BEST OF Horsens-familien.

ny-par-2025.jpg




 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble