AC Horsens vs Esbjerg FB ligner en rigtig storkamp!
Det bliver samtidig David Nielsen´s første optræden som cheftræner for AC Horsens. Der er lagt op til en special aften på Nordstern Arena.
Det har på det seneste været en turbulent tid i AC Horsens. Uroen i kulissen mellem Esben Hansen og Retov, fyringen af Retov efter 4-3 sejren i Vendsyssel og udnævnelsen af David Nielsen - alt sammen noget kun få kunne forudsige.
BEST OF Horsens kigger fremad og glæder sig til topkampen på fredag kl. 19 mod hæderkronede Esbjerg FB. OB ser ud til at rykke sikkert op i Superligaen, mens AC Horsens må kæmpe mod FC Fredericia, Hvidovre og Esbjerg FB.
OB har spillet de sidste tre kampe uafgjort, FC Fredericia har tabt tre kampe i træk og Esbjerg FB tabte noget overraskende 0-1 hjemme på Blue Water Arena til Hvidovre i weekend.
AC Horsens kan med en sejr skabe en pæn afstand til Esbjerg FB, inden oprykningsspillet starter. Her venter der 10 kampe, alle hold mødes to gange.
Der forventes op mod 750 fans fra Esbjerg FB, der på tribunerne vil dyste mod et forhåbentlig rekordstort hjemmepublikum i denne sæson.
Frederik Juul Christensen er ude med karantæne, ellers har David Nielsen alle til rådighed.
Køb din billet til kampen her: Billetter & Sæsonkort | AC Horsens Eventii
Vel mødt fredag kl. 19 på Nordstern Arena.