16. marts 2020

Revisorbistand kræves ved lønkompensation til dine medarbejdere

Der vil med sikkerhed opstå en række spørgsmål til regeringens hjælpepakke til virksomheder i Danmark. Roesgaard & Partners er klar med en hjælpende hånd.

Som det nok er mange bekendt, har regeringen og arbejdsmarkedets parter i weekenden indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning.

Ordningen kan anvendes, hvis din virksomhed skulle varsle afskedigelser for mindst 30% eller mere end 50 ansatte. 

I det tilfælde får din virksomhed en lønkompensation fra staten på 75% af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, hvis din virksomhed undlader at varsle fyringer. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90%, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned.

Din virksomhed kan få lønkompensation i 3 måneder fra 9. marts til 9. juni 2020.

De enkelte lønmodtagere, som din virksomhed kan søge lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår.

Hvordan og hvornår?

www.virk.dk kan der om cirka 1 uges tid søges om lønkompensation, hvis du og din virksomhed overholder ovennævnte konditioner. 

Ansøgningen foretages online og på Virk.dk fremgår, hvilken dokumentation der skal medsendes. 

Dokumentation

Umiddelbart er der lagt op til, at lønkompensationsansøgningerne foretages på lønmodtagernes CPR-nr., og at din virksomhed med revisorbistand fra f.eks. Roesgaard & Partners efterfølgende dokumenterer, at de pågældende lønmodtagere rent faktisk var hjemsendt i den pågældende periode. I dokumentationen skal bl.a. indgå attestation på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt af evt. faglige repræsentanter på din virksomhed.

Kontakt Roesgaard & Partners - find alle oplysninger her.

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble