23. august 2024

Synspunkt: Hvordan gør vi efterårsmånederne succesfulde?

Forsøg som i sport. Øv dig. Forbedre dig fra dag til dag. Begejstre andre. Skab rammerne. Tro på det. Tro på dig selv. Tjek din udstråling. Hjælp hinanden. Gør det sammen. 

Jeg har i denne uge oplevet direktør Helle Berthold Rosenberg fortælle passioneret og medlevende om Kystlandet. Hold da op det virkede. I går hørte jeg Flemming Dybbøl fortælle om at bringe mere rock´n´roll ind i business, altså ind i din butik eller virksomhed. Hold da op det virkede. 

Det var skønt at opleve to så passionerede personligheder. Det smittede og gav lyst og motivation til give mere end det, at vores kunder og businesspartnere forventer. 

Det er faktisk min bærende pointe i mit synspunkt og håb om et godt efterår for os alle. 

Mærk lige forskellen på at komme ind i en hyggelig og "hjemlig butik" med den rette belysning og musik i baggrunden, passende til butikken - og det at komme ind i en højt oplyst butik og i total stilhed. Ja, dertil de personlige egenskaber og den dejlige velkomst - contra den lidt ligegyldige.
Jeg elsker at blive modtaget som besøgte man sin familie. Her vil jeg gerne handle. 

Det samme kan være gældende i virksomheden, mødet med receptionen og mødet med de første personer. Mødet med de talende personer, enten i receptionen eller i telefonen, gør bare en kæmpe forskel. Kan man mærke personen eller er det helt dødt! 

Glemmer aldrig da Svend Brodersen fra Gram Slot under et foredrag hos os fortalte om det første møde med indkøbschefen fra REMA1000. Det foregik ved ankomsten på trappestenene til kontorbygningen og her udtrykte indkøbschefen straks: "her vil jeg og REMA1000 gerne handle". Det er blevet til en meget stor buisnesscase. 

Hvad skete der lige der? Jeg ved det. Personlighed og stemningen. Spot on. 

Min pointe er, udover at give mere end det forventede, at din personlig og stemningen omkring dig, i dine omgivelser i butikken eller i virksomheden, er afgørende for, at efteråret kan blive succesfuldt for dig. 

Nogle gange skal budskaber være korte og præcise - det håber jeg denne er, og at den giver lidt inspiration - og begejstring. 

Dyrk begejstring. Der er ikke noget så opløftende som en begejstret sjæl. 

Tak fordi du læste med og bakker op om BEST OF Horsens, enten som butik, virksomhed eller besøgende på siden. Vi må stå sammen og løfte i flok. 

Kom så Horsens!

Jørn Simmenæs
BEST OF Horsens

boh-forside-nyt.png

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble