26. december 2021

Tilflytningen til Horsens har i mange år været rigtig stor - hvorfor?

Tiden mellem jul og nytår er velegnet til at gøre sig nogle tanker om i går, i dag og i morgen. BEST OF Horsens faldt over en liste med en oversigt over de gennemsnitlige kvadratmester priser i Danmark. Hvor ligger Horsens på den liste?

Ret ofte passer og plejer man sit eget hjem. Man moderniserer og udvikler hjemmet, så det er dejligt at være i og at invitere gæster indenfor i. Man kan godt lide, når gæster besøger værten med rosende ord om hjemmet og om nye ting. Man fortæller det gerne til andre, hvor dejligt huset var. Huse og hjemmet er noget vi alle går utrolig meget op i og følger med i. 

I Horsens har vi i mange år passet og plejet byen og kommunen. Moderniseret og udviklet den, så det er dejligt at være her og at invitere gæster til fra hele Danmark. Man bliver stolt, når besøgende roser byen og kommunen med ordene:

"Hold da op. sådan troede jeg slet ikke Horsens var!"

Den sætning er sagt og fortalt i mange år - til andre. Det har løftet byens og kommunens image som en attraktiv by og kommune at flytte til. På den måde besøger mange Horsens og forlader byen som de bedste ambassadører. 

Det er vel reelt set det der er lykkedes og sket for Horsens og Kommunen. Omkring 1.000 nye borgere flytter til os hvert år. Vel 70-80% fra Aarhus i nord, hvor boligpriserne er helt anderledes end her. BEST OF Horsens har talt med mange tilflytterfamilier fra Aarhus, der aldrig skulle bo i Horsens - og gør det i dag med stor glæde! 

Når øjnene så falder på de gennemsnitlige kvadratmeter priser for alle 98 kommuner i Danmark, så springer det i øjnene, at f.eks. Aarhus ligger nr. 15 med en gennemsnitlig kvadratmeter pris på 35.552 kr. Der er langt op til nr. 1 Gentofte Kommune med en m2 pris på 68.731 og langt ned til Horsens på 51. pladsen med 15.949 kr. pr. m2. 

Når så de gennemsnitlige m2 priser i nabobyerne Skanderborg og Odder er henholdsvis 22.142 og 18.704 kr., så er det oplagt, at rigtig mange børnefamilier fra f.eks. Aarhus kigger mod Horsens, hvor store udstykninger i Egebjerg og Gedved gør det let at komme til og fra vennerne og familien i Aarhus, og måske til arbejdspladsen. 

Prisniveauet på boliger i Horsens Kommune er ganske givet i toppen af årsager for tilflytning til Horsens Kommune. Dertil det imageløft, som Horsens i de sidste 20-30 år har opnået med kulturen, sporten og FÆNGSLET´s omdannelse fra et skræksted til et oplevelsessted. Sidst er bymidten renoveret, så shopping oplevelsen i Horsens kan måle sig med vores nabobyer - på de fleste parametre. 

Tak fordi du læste med. Glædelig jul og godt nytår til Jer alle.

Se top-10 højeste kommuner her:

68.755 kr. Gentofte
61.547 kr. Frederiksberg 
57.793 kr. København
49.150 kr. Lyngby-Taarbæk
47.928 kr. Rudersdal
47.080 kr. Hørsholm
43.808 kr. Dragør
41.202 kr. Gladsaxe
39.190 kr. Hvidovre
39.091 kr. Furesø

Se bund-5 laveste kommuner her:

9.020 kr. Langeland
8.936 kr. Vesthimmerland
8.927 kr. Skive
7.618 kr. Lolland
7.374 kr. Morsø

Se hele listen her: Kvadratmeterpriser på boliger i hele Danmark (boliga.dk)

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble