25. november 2022

HH Elite følger op på EM-successen ved at møde Sønderjyske på søndag...en "must see" kamp! 

På søndag kl. 19.30 byder HH Elite og direktør Jørgen Møller hele Horsens og omegn indenfor til en intim håndboldfest, når Sønderjyske kommer på besøg. 

HH Elite vil søndag gøre alt for at hente to points, så kontakten til Top-8 og slutspillet bevares. Direktør Jørgen Møller sætter her ord på inden det spændende opgør:

Kære alle.

Så er vi tilbage igen efter en længere landsholdskamppause. Vi har trænet godt i pausen og glæder os til at komme i kamp igen. Vi har stadig spillere ude med skader, men ”udkæmper slaget med de soldater vi har til rådighed”.

I aften skal vi møde SønderjyskE der ligger sidst i tabellen. Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, hvorfor SønderjyskE ligger mit hjerte nær, men ikke mere, end at de skal sendes retur uden point her fra Horsens. Jeg glæder mig over, at de er tilbage i den bedste række. Det første år i ligaen er meget vanskeligt, men SønderjyskE er hjulpet på vej af en konkurs i Randers.

Vi forventer ikke nogen let kamp. Jeg forventer, at de kommer med alt, hvad de har. De kan nu spille frit resten af grundspillet, idet Randers er dømt som nedrykker. Lad os sammen skabe den samme gode stemning, som da vi sidst slog Nykøbing F. Det var fantastisk at være i Forum Horsens til denne kamp.

Vel mødt og god kamp søndag kl. 19.30 - kom i god tid.
SAMMEN VINDER VI I HORSENS!

Med venlig hilsen
Jørgen Møller
Direktør HH Elite

hh-bund-soenderjyske.jpg
 
 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble