28. juli 2020

Hos RealMæglerne mærkes en stigende interesse for forældrekøb af bolig.

Udviklingen er klar. Interessen for forældrekøb af bolig til de unge studerende er stigende. I Horsens er det yderst relevant med det kommende Campus med ca. 6.000 studerende i midtbyen. 

Ejendomsmæglerkæden RealMæglerne har undersøgt, hvordan forældrekøbsmarkedet har udviklet sig, siden skattereglerne blev ændret fra politisk side.

– Markedet vokser, for de unge mennesker skal stadig have et sted at bo, mens de studerer, og i studiebyerne er der notorisk mangel på studieboliger. Men der er sket forskydninger, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

Studiestart er lige om hjørnet. Det betyder, at mange unge netop nu er på boligjagt, så de er klar, hvis de kommer ind på drømmestudiet.

Har de ikke stået på ventelister hos kollegiekontorer eller lignende, kan det dog være en udfordring. Hvert år er der eksempler på unge, der finder mere eller mindre permanente alternativer som campingpladser, containerbyer, kolde kælderværelser eller sågar en sejlbåd i en havn.

Andre er så heldige, at deres forældre har råderum i økonomien til at købe en forældrekøbslejlighed, som børnene kan leje sig ind i på markedsbestemte lejevilkår.

Store lejligheder mest populære

Men nye indgreb fra politisk side har rykket på forældrekøbsmarkedet. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne med 105 butikker i hele Danmark.

– De nye indgreb har givet forskydninger på markedet. Det er nu de større lejligheder, der handles mest, og det er der flere forklaringer på, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

RealMæglerne har spurgt alle mæglerne i de store studiebyer, hvordan interessen for forældrekøb er i forhold til samme periode sidste år fordelt på forskellige boligtyper.

De store studiebyer er: København/Frederiksberg, Kolding, Aarhus, Vejle, Odense, Esbjerg og Aalborg.

Pressemeddelelse og billede fra RealMæglerne Danmark - læs hele artiklen her.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble