10. juni 2015

Farverig kvindelig kunstner med krudt i r.....

Multikunstner Christina Julsgaard åbner en farverig udstilling hos Kvist Galleri i Horsens.   

Christina Julsgaard byder på en oplevelsesrig og levende udstilling med sine moderne abstrakte malerier.

 ”For mig handler det om at kunne inspirere dig til at tage fat om dine drømme og føre dem ud i livet, tænke positivt og tro på dig selv”, udtaler Christina Julsgaard

Christina Julsgaard er selv et levende eksempel på, at ting kan lade sig gøre, hvis man blot tør sætte lyst, mod og flid øverst på listen.

Christina Julsgaard (38) har en spændende baggrund inden for moderverdenen, hvor hun startede egen tøj en gros- og detailvirksomhed allerede som 24 årig og siden solgte sine tøjdesigns til 10 lande.

Samtidig med at karrieren tog fart, begyndte hun at male og maleriet viste sig at blive en uundværlig, energiskabende og smittende kilde for ideudviklingen.

Maleriet gav hende en fantastisk følelse af frihed, hvilket fik hende til at flytte fokus fra moden og dedikere sig til livet som multikunstner på fuld tid.

I dag har Christina Julsgaard mere end 100 danske og udenlandske udstillinger bag sig, hvor hun har gjort sig bemærket med sit helt unikke og meget moderne kunstneriske udtryk, i både Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og Kina.

Du kan opleve Christinas kunst hos Kvist Galleri & Interiør.

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble