28. april 2023

AC Horsens i aften og HH søndag! 

Mange byer er såkaldte "one club city". I Horsens kan vi tilbyde topsport i flere idrætsgrene, bl.a. basket, håndbold og fodbold. Se i denne weekend AC Horsens og HH Elite i aktion. 

Friday Night er altid festlige på Nordstern Arena og AC Horsens plejer at være svære at danse med, når lørdag. og søndagskampe udskiftes med fredag aften som kamptidspunkt. 

Det vil være belejliget at gentage tidligere sejre på fredage, når Fyns hold OB kommer på besøg. En kamp som meget gerne skal give points til AC Horsens, gerne alle tre. 

AC Horsens cheftræner Jens Berthel Askou var på plads i Odense, da OB spillede 2-2 med Lyngby, så ingen tvivl om, at AC Horsens vil være forberedt og klar til at ramme OB hvor de er svagest og dæmme op for deres styrker. På mange måder en utrolig spændende kamp, både taktisk og resultatmæssigt. 

Der er kick-off kl. 19.00 - du kan booke din plads på Nordstern Arena her.

Sidste kamp for HH Elite
HH-pigerne afslutter sæsonen søndag kl. 15 mod Ringkøbing i Forum Horsens. Udover at HH vil forsøge at hente sin tredje sejr i træk, så vil det samtidig blive den helt store tak og blomsteruddeling til en række spillere og til cheftræner Jan Leslie. 

Selvom sæsonen har været fyldt med ups and downs, og at målsætningen i Top-8 ikke lykkedes, så fortjener pigerne mange tilskuere i Forum Horsens på søndag, både som støtte til en god præstation og til afskeden med både træner og flere profiler på holdet. 

Der er hand-off kl. 15.00 - du kan booke din plads i Forum Horsens her.

Velkommen til to store sportsbegivenheder i Horsens i denne weekend. 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble