En stor tak fra Horsens Kommune til virksomhederne i kommunen.
BEST OF Horsens har netop modtaget dette opløftende budskab fra Horsens Kommune ved Jeppe Keller, Leder af Erhverv & Turisme. Det vil vi gerne dele med Jer alle.
Her er ordlyden i den netop modtagne mail fra Jeppe Keller og Horsens Kommune.
- Tak, fordi du og din virksomhed har været med til at gøre 2023 til et rigtig godt år. Et år, hvor vi igen har oplevet en rivende udvikling i vores kommune.
Det er i høj grad på grund af dig og alle de øvrige, driftige virksomheder i vores kommune. I skaber økonomisk vækst, arbejdspladser og optimisme omkring jer. Og det har vi tal på.
Ja, faktisk ser erhvervsudviklingen her i kommunen ret vild ud, når vi sammenligner med resten af landet.
Vi har lavet fem nedslag, som du kan være stolt over at have bidraget til, og som er relevante for dig, når du kigger på din virksomheds forudsætninger for at lykkes i de kommende år.
Det er flotte tal – som du er en del af.
- Vi ved dog også godt, at det – selvom det generelt går godt i vores erhvervsliv og kommune – ikke er uden udfordringer at drive virksomhed i dag.
Derfor er det godt, at der altid er hjælp at hente hos Business Horsens og Erhvervshus Midtjylland, som hjælper med sparring inden for alt fra forretningsudvikling til salg, opstart af virksomhed, markedsføring, grøn omstilling, eksport og meget mere.
Og med dét er der blot tilbage at ønske dig og dine en glædelig jul og et rigtig godt nytår.
Vi glæder os allerede til et spændende 2024!
Jeppe Keller
Erhverv & Turisme
Horsens Kommune