Julemanden ankommer kl. 16.15, lyset tændes på Søndergade kl. 17.00 og AC Horsens møder Hobro kl. 19.00
Sikken fredag for hele familien. Iklæd dig varmt tøj og få en masse gode oplevelser fredag aften på havnen, i midtbyen og på Nordstern Arena.
Både julemanden og spillerne i AC Horsens vil på fredag rigtig gerne skabe glæde og lys i øjnene på de mange børn og familier. Det sker fra kl. 16.15 ved havnetrekanten og frem til kl. 19.00 på Nordstern Arena, hvor AC Horsens kan spille sig ind i top-6 inden vinterpausen.
Det kræver en AC-sejr over Hobro og at Kolding IF ikke får fuld valuta hjemme mod B93, der i sidste spillerunde overraskede ved at vinde 4-0 i Fredericia, så alt kan ske.
Det er den 4. kamp siden AC Horsens bød de nye amerikanske ejere velkommen og siden da er HB Køge besejret 4-1 i Køge, 1-1 hjemme mod FC Fredericia og senest 2-1 sejren i Helsingør i fredags. Nu er det op til spillerne og trænerteamet at være godt indstillet til kampen mod Hobro, så tre vigtige points kan puttes på kontoen inden vinterpausen.
Den første kamp i det nye år er søndag den 25. februar kl. 19, hjemme på Nordstern Arena, mod netop Kolding IF.
Køb din billet til AC Horsens - Hobro IK her.