8. januar 2021

Det kan være svært at få overblik over, hvem der under CoV-19 nedlukningen må have åbent. 

Et besøg i bymidten gav et indblik i, hvem der må have åben og hvem der ikke må. Det er svært at finde oplysninger nogen steder, derfor vil BEST OF Horsens her forsøge at hjælpe forbrugerne. 

Søndergade og bymidten er tæt på mennesketomt, hvilket der findes en naturlig forklaring på. Hovedparten af butikkerne skal holde lukket indtil den 28. februar, hvor vi alle håber på en genåbning af vores by. 

BEST OF Horsens besøgte Martin lé Fevre hos Hansen/Nissen for afhentning af køb på deres webshop og Claus Helgesen i Vinoble, som havde åbent og med kunder i butikken.

Det motiverede os til at kigge nærmere på, hvem der reelt set må og kan have åbent i midtbyen. 

Disse butikker må have åbent:
Dagligvarebutikker
Supermarkeder
Optikere
Bagere
Vinhandlere
Chokoladehandlere
Kiosker
Apoteker
Tankstationer
Specialforretninger med medicinsk udstyr

Kære borgere. Hvis du mangler føde- og dagligvarer, nye briller eller kontaktlinser, en chokoladetrekant, en god flakse Amarone, Alt for Damerne, strepsiler, motorolie til bilen eller andet medicinsk udstyr, så er det muligt ved at besøge byens detailhandlende. 

BEST OF Horsens takker for samtalen med Martin lé Fevre og videoseancen med Claus Helgesen. 


horsens_naal_centrum_bestofhorsens.jpg

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble