4. juli 2025

Højt UV-indeks over Østjylland: Louis Nielsen Horsens råder til at beskytte øjnene i sommersolen.

Sammen med solcremen og solhatten skal solbrillerne på, lyder anbefalingen fra chefoptiker i Louis Nielsen Horsens. Undersøgelse viser, at færre end halvdelen af danske børn bruger solbriller regelmæssigt om sommeren.

Solen stråler over Horsens, og UV-indekset kan nærme sig 7 i disse måneder. Derfor er det vigtigt at huske solbriller, når du opholder dig udendørs. Det gælder både børn og voksne, lyder rådet fra Lise Lønstrup, som er chefoptiker hos Louis Nielsen Horsens.

En undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i 2024, viser, at cirka 60 procent af danske børn bruger solbriller sjældnere end en gang om ugen i sommermånederne. Det samme gælder cirka 40 procent af de voksne.

Ligesom du tager solcreme og solhat på, når du går udenfor, bør solbrillerne også være med i det kraftige solskin. De fungerer som beskyttelse for dine øjne. Det forklarer fagspecialist Pernille Lindhardt Steiness fra Louis Nielsen, som er uddannet optiker med en kandidatgrad i optometri og synsvidenskab:

– Solbriller med UV-filter kan beskytte vores øjne mod solens stråler – på samme måde, som vi beskytter huden med solcreme. Det kan forebygge de gener, der opstår ved blænding, og på længere sigt forebygge tidlig udvikling af for eksempel grå stær, siger hun.

Når UV-indekset er over 3, anbefaler Louis Nielsen, at både voksne og børn tager solbriller på udendørs. I Danmark kan UV-indekset nå op til omkring 7, mens det i Sydeuropa kan komme op på 10-11 ifølge DMI.

Børn er særligt udsatte.
Selvom børn ikke virker generede af solen, kan det være en god idé at få dem til at bruge solbriller – især ved lange dage ved vandet, som også reflekterer sollyset. Det hænger blandt andet sammen med, at børns pupiller er større end voksnes.

– Større pupiller betyder, at flere UV-stråler når øjets linse og nethinde. Børn tilbringer også mere tid udendørs end voksne, og derfor er det vigtigt, at de bliver husket på solbrillerne som beskyttelse mod solens stråler – kombineret med skygge, solhat og solcreme, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Forebyg spændingshovedpine med solbriller.
Hun tilføjer, at solbrillerne også kan være en hjælp til at forebygge spændingshovedpine i det skarpe sollys og ved bilkørsel:

– Når solen skinner, har vi – uden vi tænker over det – tilbøjelighed til at knibe øjnene sammen, og spændingerne kan udløse hovedpine. Det undgår du ved at bruge solbriller, fordi musklerne omkring øjnene kan slappe af, forklarer hun.

Sommeren igennem tilbyder Lise Lønstrup, butikschef Lars Walther og kollegerne fra Louis Nielsen Horsens rådgivning om solbriller og synet i butikken på Søndergade 40.

5 råd om sol og solbriller:
1. Brug solcreme, solhat og solbriller, når UV-indekset er over 3.

2. Vælg solbriller med UV-beskyttelse. Kig efter CE- eller UV400-mærket, som viser, at solbrillerne lever op til kravene for UV-beskyttelse i EU.

3. Husk særligt solbrillerne ved strand eller vand. Sandkorn og vand reflekterer solens stråler.

4. Sørg for solbriller til børnene, hvis øjne er ekstra sårbare på grund af større pupiller.

5. Anvend også solbriller på overskyede dage. UV-strålerne kan sagtens trænge igennem selv på en overskyet dag.

Kilde: Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Louis Nielsen på Søndergade i Horsens er en del af BEST OF Horsens - se her.

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble