29. september 2021

VIA UNIVERSITY COLLEGE / CAMPUS HORSENS udfolder sig på smukkeste vis, fyldt med talenter! 

Vi har talt om det i mange år. De mange studerende i midtbyen vil skabe et internationalt miljø, både på VIA / Campus Horsens og hos midtbyens caféer, restauranter og butikker. Det er netop det der er sket. 

Besøget hos VIA University College / Campus Horsens var helt fantastisk. Det summede af liv, fællesskab, lysten til indlæring og udfoldelse sammen med andre, alt sammen i de mest optimale omgivelser til at få den bedste uddannelse - i Horsens. 

27 uddannelser under et tag
Udvalget af uddannelser er stort. Du kan vælge imellem 27 forskellige uddannelser. De nye flotte rammer rummer 2.900 studerende fra de 27 uddannelser i det nye campus på ialt 27.000 kvadratmeter. Placeret i bymidten og kun et øjekast fra Horsens Banegårds gamle og flotte bygning. Det gør det let for studerende fra andre byer, at uddanne sig i Horsens, når toget ankommer på perronen lige udenfor hovedindgangen til det nye campus.

17. etage med højdeskræk
BEST OF Horsens udsendte har højdeskræk, det forhindrede ikke et ja-tak til en tur op på den 17. etage, som er tagetagen. Sikken et view ud over Horsens i alle fire verdenshjørner. Klik på billedrullen øverst og se alle de flotte billeder. Flere billeder vil støde til senere. Et ganske enkelt imponerende byggeri og hus fyldt med fremtidens talentfulde arbejdskraft, uddannelser, start-ups, virksomheder, Insero, Erhvervshus Midtjylland og BusinessHorsens m.fl. 

Et gigantisk uddannelseshus
De mange uddannelser, efter- og videregående uddannelser, forskning og forskellige samarbejder, gør byens nye vartegn på 17. etager, til et af Danmarks nyeste og mest attraktive uddannelser steder. betydningen for Horsens er stor, det ses tydeligt hver dag, når hundredevis af studerende vandrer fra skolen, igennem Kongensgade og over Vitus Berings Plads, for derfter at gå direkte ind i byens hjerte, startende med hyggelige og grønne Jessensgade. 

Basket- og fodboldbane i én!
Mellem SOSU-skolen og Campus Horsens er en kombineret basket- og fodboldbane placeret. En bane og et område, som bruges rigtig meget af alle de studerende og de mennesker, der bor i nærheden af banegården og skolen. 

Få hjælp til dit studevalg her. 

Besøg VIA university College / Campus Horsens her.

Der er rundvisninger på det nye campus for offentligheden, kan stærkt anbefales at kontakte skolen og booke en tid til rundvisning. 


campus_horsens_via_uddannelse11.jpg

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble