30. september 2021

1DRIVER.DK i Horsens  

Kørelærer Brian Rasmussen har som af de første i Danmark fået en Tesla Model Y som skolevogn. Han ser store fordele ved en elbil til undervisning, hvor især den høje Tesla har fordele.

Foto Brian Rasmussen og tekst: Jens Overgaard, JyllandsPosten

Det er sjældent at se en Tesla med ekstra pedaler, bredere sidespejle og et skolevogn-skilt på kofangeren, og endnu mere, når vi taler om den helt nye Tesla Model Y, som netop er kommet til landet.

Men det kan man i Horsens, hvor Brian Rasmussen fra 1Driver.dk køreskole er en af de foreløbigt få kørelærere, som har fået en elbil, og altså den allerførste med en Model Y.

I dag findes der bl.a. enkelte Tesla Model S og Model 3, VW ID.4 og MG ZS EV som skolevogne. Men der er en udvikling i gang.

Det gælder også hos Brian Rasmussen, der ind til for nyligt har undervist elever i en række dieseldrevne Audi-modeller fra A1 over A3 til Q3. Han havde kigget på flere forskellige elbiler, bl.a. Hyundai Kona Electric, Mercedes EQA og EQC. Men han endte altså på Tesla Model Y.

- Tesla’en kan noget, de andre ikke kan. Det er simpliciteten. De elever, som jeg har haft med, har haft let ved at betjene den. De er vandt til at bruge iPads, og her er betjeningen overskuelig og samlet ét sted. Du skal ikke ud og lede efter det, siger Brian Rasmussen, der er begejstret for Model Y som arbejdsredskab.

- Man sidder højt i den. I forhold til Model 3, hvor man sidder langt nede, sidder man her højere oppe, og eleverne fortæller, at de har et godt udsyn, siger Brian Rasmussen.

Læs hele artiklen i JyllandsPosten her.


Besøg 1.driver.dk på BEST OF Horsens.

1driver_audi_best-of-horsens.jpg


Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble