21. marts 2018

Fornem guldmedalje til JUTA

JUTA har Danmarks bedste rørte flødeost.

Foodexpo-messen i MCH Messecenter Herning, dannede mandag rammen om konkurrencen ”Danmarks Bedste Rørte Flødeost”, arrangeret af Ostehandlerforeningen for Danmark.

I konkurrencen var der syv spændende bud på Danmarks bedste rørte flødeost.

På Foodexpo-messen var det op til de besøgende at være smagsdommere og afgøre, hvilken flødeost der skulle kåres til Danmarks bedste. Alle interesserede besøgende fik udleveret en stemmeseddel, hvor de – efter at have fået smagsprøver på de lækre finaleprodukter – kunne stemme på den variant, de syntes bedst om.

Konkurrencen blev et tilløbsstykke, og rigtigt mange af de besøgende afgav deres stemme. Flertallet af stemmerne i konkurrencen gik til JUTAs hvidløgsost, som dermed ved den efterfølgende præmieoverrækkelse kunne kåres som ”Danmarks bedste rørte flødeost”.

Best of Horsens ønsker JUTA stort tillykke med Danmarks bedste rørte flødeost.

Besøg JUTA her

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble