28. februar 2020

Coronavirus – er det force majeure?

Kan køber kræve erstatning fra sælgeren, hvis den udeblevne eller forsinkede levering af varerne påfører køberen et økonomisk tab?

Hvad skal du som køber og virksomhedsejer være opmærksom på under de nuværende omstændigheder? Codex Advokater sætter her fokus på, om coronavirus rent faktisk er force majeure, og hvad det så egentligt betyder.

Normalt er der ikke stor interesse for bestemmelser om force majeure i en kontrakt. Men udbruddet af coronavirus, der allerede har forårsaget stor ustabilitet, er allerede blevet brugt som begrundelse for manglende leveringer. 

Udgangspunktet med hensyn til sælgers leveringsforpligtelse og ansvar

Efter dansk køberet er en sælger som udgangspunkt forpligtiget til at levere de aftalte varer eller ydelser til sin køber i overensstemmelse med, hvad parterne har aftalt, herunder på det aftalte sted og til det aftalte tidspunkt.

Hvis en sælger ikke opfylder sine forpligtelser i overensstemmelse med aftalen, er der som det klare udgangspunkt tale om misligholdelse af kontrakten, og køberen kan derfor som udgangspunkt kræve erstatning fra sælgeren, hvis den udeblevne eller forsinkede levering af varerne påfører køberen et økonomisk tab.

Dette udgangspunkt gør sig gældende, uanset om det er den danske købelov, der finder anvendelse i aftaleforholdet, eller om det er den internationale købelovskonvention (CISG), der er gældende.

Generelt om force majeure-hændelser

Force-majeure er et internationalt anerkendt begreb og retsnorm, som i vid udstrækning anerkendes og bruges i kommercielle retsforhold over hele verden.

Kan det nuværende udbrud af coronavirus betragtes som en force-majeure efter dansk ret?

Hvorvidt det nuværende udbrud af coronavirus kan og skal betragtes som en force-majeure begivenhed efter gældende dansk ret afhænger af en fortolkning, og derfor må det vurderes, om epidemien og/eller myndighedernes efterfølgende reguleringer af infrastruktur m.v. kan kvalificeres som sådanne ekstraordinære omstændigheder, der nævnes i den relevante lovbestemmelse.

Læs hele artiklen ved Codex

Besøg Codex Advokater på Vitus Berings Plads 5 i Horsens!

 

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble